Clopin:
Morgen i byen, Paris vågner op
til en lyd af klokkeklang
Fiskeren fisker og bageren står op
til den lyd fra Notre Dame
Hér kan klokkerne buldre som torden
eller hviske den sødeste sang
Man siger, byens hjerte
i lyst eller smerte har lyd...
Har lyd af Notre Dame...

Hør lige - de er skønne, hva’?
Så mange forskellige klange; så mange slags humør...
For I ved jo nok at de ikke ringer helt af sig selv.
Gør de ikke?!
Nej, lille fjols. Højt oppe - inderst inde i det mørke klokketårn bor den mystiske klokker...
Hvem er det væsen?
Hvem?!
Hvad er han?
Hvad?!
Hvordan havnede han dér?
Hvordan?!
Tys!
Av!
Clopin ved det godt;
Det er et eventyr om en mand ... og et monster!

Natten var mørk i en mennesketom by ved en kaj nær Notre Dame...

Gypsies:
Få ham til at tie!
Vi bli’r opdaget!
Rolig, lille skat!

Clopin:
Bange sigøjnere tiggede om ly
ved en kaj nær Notre Dame...

Boatman:
Fire guldmønter hvis I vil sikkert ind i Paris.

Clopin:
Men sigøjnerne gik i en fælde;
Blev svøbt ind i et nådesløst garn
Af en skabning hvis magt var så stor som den pragt, der kan ses...

Quasimodo’s father:
Dommer Claude Frollo!

Clopin:
Kan ses fra Notre Dame...

Dommer Frollo ville frelse verden fra forfald
Straffe alle blindt og følge dét som var hans kald...

Judge Claude Frollo:
Før det sigøjner-pak hen til Justitspalæet.

Soldier:
Du dér! Hvad er det, du skjuler?

Judge Claude Frollo:
Tyvekoster, selvfølgelig. Tag dem fra hende!

Clopin:
Hun stak af!

Chorus:
Dies irae, dies irae
Dies illa, dies illa
Solvet saeclum in favilla
Teste David cum sibylla
Quantus tremor est futurus.
Dies irae
Quando Judex est venturus

Quasimodo’s mother:
Gi’ os asyl! Hjælp os, gi’ os asyl!

Chorus:
Quantus tremor est futurus.
Dies irae
Quando Judex est venturus
Dies irae...

Judge Claude Frollo:
Et spædbarn?!... Et monster!

Chorus:
Solvet saeclum in favilla
Dies irae, dies illa

The Archdeacon:
Stands!

Clopin:
...Råbte ærkebiskoppen.

Judge Claude Frollo:
Dette er en ugudelig dæmon.
Jeg sender den hjem til helvede, hvor den hører til!

The Archdeacon:
Se, de uskyldiges blod flyder frit
lige hér ved Notre Dame...

Judge Claude Frollo:
Jeg er skyldfri; hun stak af - jeg fulgte efter.

The Archdeacon:
Gør ej din ugerning mere beskidt
lige hér ved Notre Dame...

Judge Claude Frollo:
Min samvittighed er ren!

The Archdeacon:
Du kan lyve for dine soldater
Du kan glemme og skjule din skam
Men mens tusinde øjne
vil huske de løgne de så...
De så i nat ved Notre Dame

Clopin:
Fra sin plads på magtens tinde
mærkede Frollo selv...
Frygtens klamme greb om sin udødelige sjæl...

Judge Claude Frollo:
Hvad skal jeg gøre?

The Archdeacon:
Tag dig af barnet, som var det dit eget.

Judge Claude Frollo:
Hva’?! Skal jeg belemres med det misfoster?!
Nuvel. Men så lad ham bo i din kirke.

The Archdeacon:
Bo hér? Hvor?!

Judge Claude Frollo:
Hvor du vil.

Hold ham hér bag lås og slå
så han kan skjule sig...

I klokketårnet, måske.
Og hvem ved - Guds veje er ofte uransagelige...

Selv det usle væsen kan gå hen og vise sig
til gavn for mig...

Clopin:
...Og Frollo gav barnet et grusomt navn
Et navn der betyder "vanskabt"; Quasimodo!

Så løs denne gåde
det er muligt, du kan
få et svar fra Notre Dame...
Hvem er et monster og hvem er en mand?

Clopin and Chorus:
Synger klokker-, klokker-, klokker-, klokkerne i Notre Dame!